Guide med tips til køb af domæne

Når man har bestemt sig for at købe et domænenavn er det altid rart at vide hvordan og hvilke rettigheder og faldgruber der kan være.

Hvis man blot hurtigt vil købe et domæne kan man henvende sig til en domæneregistrator, finde et ledigt domæne og bestille. Så klarer registratoren selve processen at sørge for at “ejerskabet” af dette specifikke domæne bliver blokeret til dig, og ofte kan domæneregistratoren også idriftsætte domænet til et webhotel så man kan benytte det.

Endelser på domæner

I danmark køber man til brug for danskere, normalt et domæne med endelsen “.dk” (et TLD). Skal man have en udenlandsk hjemmeside er der dog stort set en endelse pr. land der er. Domæne tildeles nemlig efter hvert enkelt lands 2-bogstavs ISO-kode. Derudover findes der nogle internationale domæner, hvor .com er det mest udbredte.

Køb et domæne og få rettigheder

For at kunne forstå sine rettigheder er det vigtigt at vide at det domæne man “køber” hos en domæneregistrator er et 2.level-domæne. Et domæne er opdelt efter hvert punktum i domænenavnet, og den som har rettigheden til det sidste stykke af domænet, i danmark er det .DK  kan udstede hvert af de domæner som kommer før punktummet med nogle brugsrettigheder. Det sidste stykke domænenavn efter punktummet hedder TLD(Top-level-domæne) og er 1.level-domænet.

Alle verdens TLDs (top-level-domæner) bestyres i sidste ende af et forholdsvist uafhængigt organ som så i allersidste ende kan styres af USA. De mange lande som får tildelt deres egne TLDs, får dem tildelt efter geografiske områder, og Danmark har f.eks. fået tildelt både .dk, .fo og .gl, men som så meget andet har vi uddelegeret de 2 sidste til selvstyreområderne Færøerne og Grønland og .dk er pr. 2011 tildelt et firma som kalder sig DK Hostmaster A/S, som er et firma der forsøger at drive et foretagende hvor overskud gives til DIFO (Dansk Internet Forum), en selvejende ideel institution som har til formål at sikre driften af .dk-domænet.

I praksis køber man ikke et domænenavn. Man betaler et webhotel for at registrere domænet i det registry som styrer databasen og alt efter hvilket land det er, så betaler man løbende for at opretholde sin registrering.

De mange problemer med domænerettigheder

En registrering af et domæne er normalt en ikke tidsbegrænset periode, og det betyder at man normalt kan betale løbende og være sikker på at have brugsrettigheden til domænet. Dette kan man dog f.eks. ikke i Finland, hvor man får tildelt rettighederne for en kort årrække, og derefter skal godkendes igen. Det gælder dog for de fleste domæner, at man godt kan regne med at have det så længe man vil, blot man følger reglerne for domænet. I Danmark er der f.eks. meget specielle krav for domæneregistranter omkring domæner, for overhovedet at måtte beholde domænet. Klagenævnet for domænenavne har gennem en årrække specificeret reglerne mere og mere, gennem kendelser som i bund og grund er kendelser lavet af dommere på basis af domæneloven, men ikke udført i en retssal. Kendelserne er spændende læsning og er værd at læse hvis man er i tvivl. Ofte er det helt mærkelige kendelser som aldrig ville blive godkendt i en retssal, men Domæneklagenævnet har sin egen agenda, da DK-hostmaster først og fremmest skal beskyttes mod retssager, og dermed har specielle kendelser når det kommer til større virksomheder kontra mindre virksomheder.

Vidste du f.eks. at domænenavnet burgerking.dk i 2003 tilhørte en mand med en kat som hed Burger King. De havde ikke i 1997 forsøgt at få deres domænenavn, men 6 år efter, kommer de med et papir i hånden og klager sin nød over at en privat ejer det. Når man ikke kan finde regler om at en privat kan bryde regler overfor et firma, opstår udtrykket “illoyal adfærd” og vupti er domænet tilkendt Burger King. Mange lignende sager om f.eks. retten til specielle domæner, bindestreger, æøå og korte domæner virker meget tilfældige, udover at det næsten altid er den lille mand som bliver kørt over af det store firma, eller at DK-hostmaster først og fremmest forsøger at stoppe retssager mod dem selv. DK-hostmaster har f.eks. underkendt et domæne som gyldigt (co.dk) på grund af at de mener en dag de selv vil have det, og vi venter blot på at en eller anden sagsøger DK-hostmaster for at sælge domæner til højeste pris under det lille æøå-rush som degraderede gode domæner som indeholdt de daværende dobbeltbogstaver ae, oe og aa, og tildelte de på sigt bedre domæner med æ, ø og å til højstbydende. Personer som f.eks. ejede domaene.dk skulle nu give 10.000,- og være heldig i en lodtrækning med andre som var villige til at give 10.000,- for domænet “domæne.dk” for at deres eget domæne ikke på sigt ville blive ubrugeligt.

Tips omkring domænekøb

Skal du købe et domæne, så husk følgende:

1. Et domæne er en fast vare, ligesom et gram guld. Prisen er ofte afgørende, men hvor varen leveres er også afgørende. Et domæne bliver nemlig registeret til nogle “nameservere”, og det koster ofte penge at få domænet redelegeret til nogle andre nameservere. Nameservere er pegepinde til et IP-nummer og kort fortalt: få registeret dit domæne til at pege på de nameservere som dit webhotel siger det skal registeres – ofte er det derfor smartest at få registreret sit domæne der hvor du vil have service på domænet – dit webhotel.

2. Sørg for at få registeret det korrekte domænenavn. Ja, det kan godt synes basalt, men der er mange ting at tænke over som kan blive et problem når man skal i gang med at “bruge” sit domæne. En simpel bindestreg kan volde problemer, f.eks. giver det ofte færre besøgende, lavere ranking på søgemaskiner eller skaber problemer med emails, hvor folk ofte glemmer bindestregen. Derfor er det tit et no-go for professionelle at have en bindestreg, eller i det mindste at have både med og uden.. Et specielt dansk bogstav  kan også være et problem. Æ, ø og å er tilladte, men mange udenlandske søgemaskiner og browsere har problemer med dette. Selv om problemet bliver mindre og mindre mht. browsere, så er det stadig i 2011 ganske udtalt at man ofte ikke kan få korrekte links på udenlandske hjemmesider, da deres karaktersæt på en udenlandsk hjemmeside laver tegnene om så en browser ikke opfatter det som et dansk bogstav. Til gengæld kan man så bruge det tilknyttede IDN(Internationalized domain name) til domænet, men det er ikke særlig læsbart. Her bliver domænet lavet helt om så øl.dk f.eks. hedder xn--l-4ga.dk.

3. Er domænet unikt nok? Har du albuerum nok til at kunne beholde dit domæne i en eventuel klagesag? Der er mange klagesager hos Domæneklagenævnet som ikke umiddelbart synes fair, da domænerne blev registreret i god tro, men endte med alligevel at blive frataget registranten. Test ved at søge på dit domæne på Google, både med og uden endelsen, så kan du finde ud af mange specielle domæner som ligner dit. Hvis der er trademark i et andet land på det domæne du vil have, så undersøg det godt og hav en plan-b i lommen til hvis firmaet skal til at sælge i Danmark – DK-hostmasters domme tilgodeser ofte de store.

4. Er mine oplysninger sat korrekt ind i det Registry som indeholder rettighedshaverne til domænerne under domæneendelsen. Ja, nogle webhosts – ofte de store udenlandske – har en tendens til at lave “bevidste fodfejl” som i sidste ende blot har til hensigt at du skal henvende dig til dem hvis du vil flytte væk. Når man registerer et domæne, er det vigtigt at man først og fremmest står som ejer. Ejeren bestemmer over domænet. Dette gælder i Danmark, og her er reglerne ligetil.

5. Er mit domæne låst til en udbyder? Mange lande har andre regler end de danske, og køber man et udenlandsk domæne, så registreres domænet ofte på en sådan måde,  at man ikke kan flytte domænet væk uden at betale et gebyr. Det er især på .com-domæner at dette gøres, og ofte kun webhoteller som er amerikanske tager gebyr. Men forhør dig før du handler. Denne “lock”-mulighed på mange udenlandske domæner har dog også en positiv side, og derfor er det kun gebyret på at få låst den op der er et problem. De fleste danske webhoteller registrerer også .com-domæner med lås,  men det skyldes ofte at der findes nogle domæne-kidnappere som sender rykkere ud for betaling af årsgebyr på domæner, de ser officielle ud, men er ren svindel. Når man har betalt for årsgebyret på domænet, så flytter de domænet og sætter en meget pengegrisk attitude op hvis man vil flytte tilbage (og få sin hjemmeside og email til at virke igen). Det kan let koste mange måneder offline og adskillige tusind kroner at komme til at betale udenom sit webhotel for et domæne til et firma som udgiver sig for at være opkræver – lidt ligesom telefonbogssælgere.

6. Har jeg taget alle stavefejlene. Domæner er billige, både at registrere og i drift. Et ekstra domæne som blot peger på det officielle domæne, koster ikke særlig meget årligt, og kan i mange tilfælde godt betale sig at registre. Ejer du et domæne med æ, så tag også domænet med a og med ae. Er det et svært ord, så tag domænet med de mest gængse stavefejl, f.eks. Carlsberg, Carlberg, Karlsberg, Carlsbjerg. Ja, nu du er i gang, så køb domæner som er i de lande du måske vil sælge til, hvis du er et firma og benytter generiske domæner. Det kan være du sælger gardiner med blonder og har registeret blondegardiner.dk, hvorfor så ikke også tage det svenske ord? Dette er en defensiv strategi med rettidig omhu overfor konkurrenterne.

7. SEO. Som VVSbutikken.dk også ejer domænet vand.dk bør man tænke på Søgemaskine optimering (SEO), da et domæne ofte er meget stærkt i en søgemaskine og generelt placeres højere oppe under en søgning. Du kan endda gå helt amok og have domæner som kundemagneter ved at registere et domæne specifikt til det du sælger, lave en speciel side som placeres helt i top på søgemaskinerne (søgemaskine optimeret fuldt ud) og lave et link til din hovedside derfra.

8. DNS. Nå ja, det er forresten i nogle lande påbudt, f.eks. i Danmark, at man rent faktisk aktivere sit domæne så det svarer. Det klarer dit webhotel, og ofte uden omkostninger i forbindelse med en domæneregistrering. Enkelte webhoteller kan dog godt tage et årligt gebyr for at 2 af deres nameservere svarer for dit domæne, men det er ofte med i servicen når man har webhosting, dvs. email og hjemmesider hos webhotellet.

9. Den årlige pris for opretholdelse af domænet kan variere. I danmark er vi så specielle at vi som det sidste land i verden har ens pris. Danmark har nemlig opkrævning af domæneopretholdelsesafgift direkte fra DK Hostmaster A/S. Det betyder at alle andre lande opkræves opretholdelsesomkostningerne af dit webhotel. Sørg derfor ved alle andre end .dk-domæner at finde en domæneregistrator som er billig årligt. Men husk at det godt kan betale sig at kigge på den samlede pris – og hvis man har en billig ting og en dyr – ja så er det ofte at man blot som webhotel har forskudt prisen et sted, for at kunne reklamere for dette, og pålagt prisen et andet sted.